Samsø
I hjertet af Danmark – lige mellem Jylland og Sjælland
Øen
Samsø er 28 km lang og 7 km bred på den bredeste del (500 m på det smalleste sted) – en meget overskuelig ø. Den har været befolket siden vikingerne bestemte i denne del af Europa og øen har i dag ca. omkring 3700 samsinger.
På trods af sin størrelse har Samsø et meget varieret landskab og masser af gemt historie med stensætninger, gravhøje, skår fra istiden, vikingernes liv på øen og spor fra 2. verdenskrig. Mange af stederne giver stadig en fornemmelse af en uberørt natur.
Aktiviteter
Der er et væld af spændende aktiviteter rundt om på Samsø. Her er gode muligheder for aktiv ferie med alt fra cykling, løb og vandsport til ridning, golf, yoga og lystfiskeri.
Ø-livet indbyder dog også til mere rolige aktiviteter. Tag f.eks. en tur i Labyrinten eller på Naturskole. I kan også besøge Samsø Museum, tage på shopping eller en tur i biografen.
Øen er ligeledes kendt for Samsø Festival (Danmarks hyggeligste), mens Brundby Rockhotel har besøg af store musiknavne året rundt med en fantastisk hyggelig stemning.
Med andre ord er der noget for enhver smag på Samsø. På VisitSamsøs hjemmeside findes en oversigt over mange flere oplevelser.
Øens friske råvarer
Samsøs placering i havet giver et mildt klima, der giver gode betingelser for dyrkning af næsten alle slags grønsager. Over hele øen finder du årstidernes lokale grønsager i de mange hyggelige gårdbutikker og vejboder – måske endda sammen med et lille loppefund.
Nærvær og ro
Der er noget ved øen der gør, at man automatisk kommer ned i tempo, når man lander på Samsø. Samsingerne er gæstfri og tager godt imod øens gæster. Så der er gode chancer for en ferie, hvor stresset bliver lagt på hylden, man trækker vejret en ekstra gang og kigger op. Klitgård Camping ligger på Nordøen i den bakkede natur, som indbyder til gode vandre- og cykelture.
Kilometervis af badestrande
Samsø har kilometerlange strande, som derfor ikke er overfyldte, du kan nemt finde dit helt eget sted. Kyststrækningen varierer meget – brede lavvandede områder, der gør det attraktivt for børnefamilier, stenede områder, der gør det til et fiskeparadis og brede strande, der giver mulighed for fysiske aktiviteter for hele familien.
Fordelen ved ferie på en ø som Samsø er, at du altid hurtigt og nemt kan flytte dig til et nyt sted i forhold til vind og vejr.
Sådan kommer du til Samsø
Campingpladsen
Udforsk vores smukt beliggende plads.
Book plads
Book din plads ved at skrive eller ringe til os.